Om ejendommen

Vores have kan bruges af alle til leg, afslapning, solbadning, grill mm.

Der er vaskekælder med vaskemaskine og tørretumbler, som kan benyttes mod mindre betaling. Der er tørrerum og et stort udendørs tørrestativ. Desuden er der mulighed for, at man selv kan have vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden.

Der hører et kælderrum til hver lejlighed og der er desuden to fælles cykelrum. Vi har YouSee kabel-TV med mulighed for internetopkobling.

Desuden er vi så heldige at have en fastboende vicevært.

Historie

Bygningen Søborg Hovedgade 146-148 og Tolstojs Alle 2 blev opført i 1953 med butikker i underetagen og lejeboliger ovenpå. Den vel nok mest kendte af butikkerne var bilforhandleren Automobilhuset. Lejlighederne blev i 2008 købt af andelsforeningen.